imageFRT

Hjælp til Selvhjælp

Hjælp til selvhjælp – ja, al den hjælp jeg giver, er hjælp til selvhjælp –
og det kan f.eks. handle om:

Dig – Hvad gør dig glad?
Ved du, hvad du vil? Har du lavt selvværd?
Er du sjældent eller aldrig glad?
Har du problemer med dine venner?
Siger du ja til alt for mange ting?
Gør du alt, hvad du kan, for at andre skal kunne lide dig?
Misbruger du dig selv?
Spørgsmålene er mange, og der er endnu flere.

Ved du ikke hvad du skal gøre, så hjælper jeg dig med at få rettet op på dit liv, så du får det liv, du fortjener – nemlig et ubesværet liv.

Jeg hjælper dig til større indsigt og forståelse i alt, hvad du foretager dig. Du får nogle simple værktøjer, der hjælper dig med lige netop det, som du har brug for.

Dit parforhold – hvor skal du hen?
Er livet ved at blive kedeligt? Føler du, at du ikke kommer videre? Føler du at der mangler noget i jeres parforhold? Er du ikke glad mere? Trækker du dig væk i jeres parforhold? Arbejder du med vilje for meget?

Dette er bare nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du føler, at forholdet ikke er lykkeligt. Jeg hjælper dig med at forstå, hvad der er sket (eller er ved at ske) i jeres parforhold. Jeg lærer dig at blive opmærksom og forstå, hvordan du kan få jeres parforhold til at blive lykkeligt igen.

Nogle gange skal der gives slip. Der er jo de eksempler, hvor man i et parforhold holder sammen og ligefrem ”tærer” på hinanden, fordi man ikke kan få taget sig sammen til at tage den beslutning, der er gavnlig for begge parter – også selv om det er svært! Eller hvor der i virkeligheden er helt andre bagvedliggende problemer, men hvor det bare er parforholdet, der får skylden.

Jeg hjælper dig med at se problemet, som det virkeligt er. Den nye forståelse hjælper dig (eller jer) til at tage de beslutninger, der skal tages – uanset om I skal blive sammen eller ej.

Forældre – Hvorfor?
Mister du ofte besindelsen, når du vil have dit barn til at gøre noget for dig?
Skal det altid beordres et utal af gange, uden at der sker noget?
Kan du ikke forstå dit barn?
Er der altid uro, skrig og skrål, eller er der fuldstændig stille?
Er det en kamp, at få dit barn til at spise eller lave lektier?

Dette er bare nogle af de problemer, som mange forældre står overfor hver eneste dag. Situationerne dræner dig, og din tålmodighed bliver mindre og mindre for hver dag der går. Til sidst bliver der sagt eller gjort ting, som du får dårlig samvittighed over. Dette mønster gentager sig igen og igen, år efter år – og det er oftest kun fordi, du ikke forstår dit barn!

Jeg hjælper dig med at forstå dit barn, så du ikke kommer op i det røde felt og mister besindelsen. Jeg hjælper dig med at forstå, hvad der sker inde i dit barn. Og når dit barn kan føle, at du forstår, hvad der sker, så får dit barn balance i sit liv, og kan igen agere ”normalt”.

At forstå dit barn fuldt ud, giver dig god samvittighed – og ikke mindst fornyet overskud til, at du kan passe på dig selv.

Familie – hvordan?
De fleste børn, som fødes nu, fødes med en langt højere bevidsthed og dette kodex: ”Man må ikke bestemme over mig” og de føler, at de selv ved alt, hvad de behøver at vide, og har en stor tryghed heri. Og sådan er de skabt til, at det skal være. Men de bliver jo påvirket af alle os andre og af de gængse familieregler og kommer i ubalance.

Derfor er det nødvendigt med et regelsæt i familien, som gør barnet tilpas! Det er godt at starte så tidligt som muligt, gerne allerede før fødslen!

Velkommen til at kontakte mig!